Supplerende arbejdsmiljøuddannelse for bygningsmalere

ARBEJDSMILJØHUSET udbyder supplerende arbejdsmiljøuddannelse for bygningsmalere som et 1-dagskursus.

For at kunne arbejde forebyggende og løfte arbejdsmiljøarbejdet på tilfredsstillende vis, skal man have de rette faglige kompetencer. Arbejdsmiljøorganisationens medlemmer skal hvert år tilbydes 1,5 dags efteruddannelse, jf. ”Bekendtgørelsen om samarbejde om sikkerhed og sundhed”.

Det gælder både arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsmiljøledere, som indgår i en arbejdsmiljøorganisation. ARBEJDSMILJØHUSET og Arbejdstilsynet anbefaler, at ledere og arbejdsmiljørepræsentanter deltagere på samme kursus for at styrke fagligheden, samarbejdet og udviklingen af arbejdsmiljøarbejdet i arbejdsmiljøgruppen.

På ARBEJDSMILJØHUSETS kursus vil der være efteruddannelse i ergonomi, trivsel/krænkende adfærd, kemisk risikovurdering og farlige stoffer i byggeriet.

Der er i undervisningen lagt vægt på forebyggelse, samt hvordan ledelse og ansatte selv kan arbejde videre med emnerne i virksomheden.

Kurset er målrettet bygningsmalere, og det er ikke noget krav, at man forinden har gennemført den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse.

KURSUSDAG:

Dato for kommende kurser vil blive annonceret i nær fremtid.

PRIS:

2.250,00 kr. + moms inkl. forplejning og materialer.

TILMELDINGinfo@am-huset.dk eller tlf. 44 85 02 20

PROGRAM kan rekvireres på ovenstående e-mail eller tlf.nr.