Samarbejde

For at få virksomheden til at fungere optimalt kræves godt samarbejde på alle planer. Det gode samarbejde er medvirkende til, at man bliver ekstra glad for at komme på arbejdet, at småproblemer hurtigt bliver løst, og at man gerne giver et ekstra nap med for at få tingene til at køre. Symptomer på, at samarbejdet ikke fungerer, viser sig ofte i dårlig stemning, dårlig trivsel og mindre arbejdsglæde. For den enkelte viser det sig som spekulation og bekymringer.

Hvad er det, der gør samarbejdet vanskeligt?
Så længe man arbejder alene, går det. Ved samarbejde med andre, hvor de andres meninger og holdninger kommer frem, kan det gå galt. Måske er den lidt ”skæve” bemærkning, der kom fra en kollega, slet ikke ment personligt, men den bliver opfattet personligt. Desværre sker det af og til, at samarbejdsproblemer bliver svære at tackle selv. I så fald er det en god idé at hente hjælp udefra.

Print Friendly, PDF & Email
Share