Sundhedsfremme

Alkoholpolitik
Er det nu også nødvendigt med en alkoholpolitik?
Arbejdsgiveren har et ansvar over for sine ansatte - både over for dem, der drikker for meget, og dem, der bliver berørt af det. Derfor bør virksomheden have en klar alkoholpolitik og en holdning til, hvordan man bedst hjælper en medarbejder, der har et alkoholproblem.
 
Ofte vil det med fordel kunne betale sig for virksomheden at tilbyde den berørte medarbejder et behandlingsprogram. Fyring er ikke nødvendigvis den bedste løsning. Klare retningslinier og tydelige konsekvenser, hvis man overtræder reglerne, er vigtigt for at få alkoholpolitikken til at fungere.

En fornuftig alkoholpolitik er i dag en naturlig ting på mange arbejdspladser.Vi hjælper gerne med udformning af en alkoholpolitik og formidling til medarbejderne.
 
 
Rygepolitik

Hvor må man ryge, og hvor må man ikke?


I 2007 vedtog folketinget en rygelov. Formålet med loven er at udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og at forebygge, at nogen ufrivilligt udsættes for passiv rygning.

 

Loven omfatter også private arbejdspladser; og den enkelte arbejdsgiver er forpligtiget til at udarbejde en skriftlig rygepolitik. Rygepolitikken skal være tilgængelig for alle arbejdspladsens medarbejdere - og selvfølgelig også overholdes.

 

Rygepolitikken skal som minimum indeholde oplysninger om, hvorvidt og hvor der må ryges på arbejdspladsen, samt oplysning om konsekvenserne af overtrædelse af rygepolitikken.

 

På arbejdspladser er rygning forbudt indendørs. Arbejdspladsen kan beslutte, at man godt må ryge på enkeltmandskontorer, og indrette rygerum eller rygekabiner, hvor rygning er tilladt.

 

Det er ikke tilladt at ryge i en firmabil, medmindre man er alene i den, og arbejdsgiver har givet tilladelse til det. Bilen skal udluftes før andre bruger den.

 

Det er heller ikke tilladt at ryge i skurvogne, selv om de tilstedeværende er enige om det. På byggepladser må rygning typisk foregå udendørs.

 

Det er vigtigt at undgå passiv rygning og mange arbejdsgivere vælger at give medarbejderne mulighed for at deltage i rygestopkurser.

Kender du din virksomheds rygepolitik? Her kan du downloade forslag til rygepolitik.
 
 
 
Kost og motion
Kost og motion er i fokus - mere end nogensinde.I fjernsynet kan man næsten ikke undgå se programmer, hvor emnet er omtalt, og alle er enige om, at det er vigtigt at forholde sig til.
 
Kost
Vi lever i en tid, hvor vi har adgang til et utal af fødevarer – valgmulighederne er nærmest grænseløse, og varerne er deklarerede, så man kan se sammenhængen mellem fedt, protein og kulhydrate, hvor mange vitaminer og mineraler der er i produktet. Oplysning skulle gøre det lettere at sammensætte en kostplan for at sikre, at man er dækket godt ind i forhold til, hvad man har brug for. Det viser sig dog, at fedt og sukker får vi alligevel for meget af. Mange prøver derfor at skære fedtet helt fra, hvilket slet ikke er hensigtsmæssigt, da både kroppen og hjernen har brug for fedt. Kulhydrater er den anden store ”fjende”. Men kulhydrater er mange ting – fra gode grønsager og dejlig frugt til det rene sukker. Det rene sukker kan man roligt spare på.

Hvad skal man så spise? Spis varieret. Mærk efter om du har god energi. Vær kritisk med dine valg. Har du brug for yderligere vejledning – så kontakt os.

Motion
Vores krop er skabt til bevægelse. Kroppen kan lide at bevæge sig - alle former for bevægelse. En frisk tur kan alle være med. Skal der lidt sved på panden, er det spørgsmål om tempo, så pulsen stiger og åndedrættet høres aktivt. Løbetræning er godt – start langsomt og sæt et mål. Vælg løbesko, der støtter godt; og løb på blødt underlag frem for på asfalt. Der skal opvarmning til ved start og udspænding efter løbeturen - inden det velfortjente bad.
 
[PRINT
Abonnement
Alkoholpolitik
APB
APV
Arbejdsmiljøledelse
Arbejdspladsindretning
Arbejdsteknik
Arbejdstilsynet
ATEX-direktivet
Beredskabsplan
Bly i maling
Brugsanvisninger
Certificering
Coaching
Diplom
Ergonomi
Foredrag
Gravid og maling
Gravid på arbejdet
Indeklima
Instruktion
Kemi
Kost og motion
Kurser
Maskiner
Miljø
Personlige værnemidler
Produktvurdering
Psykisk arbejdsmiljø
Rummeligt arbejdsmarked
Rygepolitik
Rådgivningspåbud
Samarbejde
Sikkerhedsdatablade
Stress
Støj
Substitution
Sundhedsfremme
Teknik
Trivsel
Tunge løft
Ventilation
Værktøj
© Design-Line DanmarkLicensed by ARBEJDSMILJØHUSET     Optimized for Explorer v.7+ • Firefox v.3+ • Opera v.9+V.5.3S-1 
Velkommen Om os - Kontakt Abonnement  Kontakt  Rådgivningsområder Arbejdsmiljøledelse  Coaching  Ergonomi  Gravid på arbejde  Kemi  Miljø  Psykisk arbejdsmiljø  Rummeligt arb.marked  Sundhedsfremme  Teknik  Materialer til download ArbejdsPladsBrugsanvisning  ArbejdsPladsVurdering  Pjecer & håndbøger  Love & bekendtgørelser  Øvrige & Nyhedsmail  Kurser & foredrag Supplerende kurser  Sitemap CMS "TORNADO" © Design-Line Danmark